Foreningen NORDENs Uddannelsesudvalgs opgave er at sikre og udbygge kontakten til nuværende og fremtidige skole- og biblioteksmedlemmer.

Udvalget skal sikre, at lokalafdelingerne i højere grad involveres i Den Nordiske Biblioteksuge. Udvalget foretager en lovovervågning, som sikrer, at Foreningen NORDEN kan afgive høringssvar, når der fremsættes lovforslag, som har betydning for de nordiske elementer i dansk lovgivning inden for skole- og biblioteksområdet.

Udvalget skal undersøge samarbejdsmulighederne med lærerseminarierne og projekt Sprogpiloter med henblik på at kunne understøtte hinanden i, at nordiske tekster og det nordisk sprog bliver et naturligt element i undervisningen. Udvalget skal følge udviklingen i nordiske lærerudvekslinger og venskabsskoleklasser og komme med forslag til, hvordan området kan udbygges.

Foreningen modtager et beløb fra Undervisningsministeriet og har fået i opdrag at iværksætte de forpligtelser Undervisningsministeriet har påtaget sig i forbindelse med indgåelsen af de nordiske aftaler på undervisningsområdet samt de nordiske forpligtelser, der lå og fortsat ligger i Folkeskoleloven. Arbejdet har to primære formål: dels at sikre en høj grad af udveksling af skoleklasser mellem Danmark og de andre nordiske lande for derigennem at forbedre de danske elevers kendskab til de skandinaviske sprog og nordiske forhold, dels at give lærere vejledning i nutidige pædagogiske muligheder ved undervisningen i skandinaviske sprog og nordiske forhold.

Af Helsingforsaftalen fremgår regeringsaftalerne på det nordiske kulturområde. Aftalerne om undervisningsområdet fremgår under Kulturelt Samarbejde Artikel 8: ”Undervisningen och utbildningen skall i skolorna i de nordiska länderna i lämplig omfattning innefatta undervisning om språk, kultur och allmänna samhällsförhållanden i de övriga nordiska länderna, inbegripet Färöarna, Grönland och Åland.” I overensstemmelse hermed står der i bestemmelserne om undervisningen i folkeskolen under formålet med faget Dansk: ”at undervisningen skal give eleverne adgang til det nordiske sprog- og kulturfællesskab”. Blandt kundskabs- og færdighedsområderne nævnes: ”at undervisningen skal give eleverne mulighed for at udvikle færdighed i at lytte til og læse norsk og svensk med forståelse”. Foreningen NORDEN bistår med at udfylde disse rammer.

Uddannelsesudvalg, der ud over skoleopgaven også har opgaven med den nordiske biblioteksuge, de sprogopgaver, der tidligere lå i Sprogudvalget, samt det kulturelle samarbejde.

Udvalget sammensættes med en person fra forretningsudvalget, en eller flere lærere, en eller flere bibliotekarer samt Foreningen NORDENs repræsentant i Dansk Sprognævn. Udvalget betjenes af landskontorets skolemedarbejder.

 

da_DKDanish