Status på venskabsbysamarbejdet

fra Foreningen NORDENs årsberetning 2017

I 2016 nedsatte landsstyrelsen en arbejdsgruppe vedrørende det nordiske venskabssamarbejde. Arbejdsgruppen består af Jørgen Andresen og Lisa Juhler. Arbejdsgruppen vil komme med sit resultat i 2017, og har initieret en spørgeskemaundersøgelse.

Foreningen NORDEN skabte i 1930’erne venskabsbysamarbejdet, og den første formelle venskabsbyforbindelse i verden blev etableret mellem Thisted og Uddevalla i Sverige i 1939. Især efter anden verdenskrig kom der for alvor gang i venskabsbysamarbejdet på det folkelige plan, og kommunerne kom også med i samarbejdet på invitation af foreningen.

Venskabsbysamarbejdet er foreningens – ikke kommunernes. Det glemmer vi nok i disse år, når en del kommuner efter den seneste kommunalreform har nedlagt deres venskabsbysamarbejde. Det er selvfølgelig trist, at de ikke længere vil være med. Men en katastrofe er det ikke. Hvis vi ønsker samarbejdet fortsat, så er det os, der bestemmer. Vi kan selvfølgelig ikke tvinge kommunerne med, men de kan ikke hindre os i at fortsætte det folkelige venskabsbysamarbejde, der så mange steder er en fast og vigtig del af det lokale arbejde. Og vi er ikke tvunget til at tage nye venskabsbyer, heller ikke, hvis kommunerne i et andet nordisk land bliver sammenlagt. Det er et venskabsbysamarbejde – ikke et venskabskommunesamarbejde. Nu er der ikke to nordiske venskabsbykæder, der fungere ens. Et virvar af forskellige initiativer ser dagens lys og formerne, indholdet og intensiteten er helt forskellig. Det er det, der gør det til et spændende samarbejde. Og det skal fortsættes. Kendskab giver venskab – og gode aktivitetsmuligheder, rejser og venner for livet.

Vi kan selvfølgelig finde på nye former – være mere innovative. Men passer det mere traditionelle til temperamentet, så skal vi ikke være flove over det. Det vigtigste er, at der sker noget i venskabsbysamarbejdet, at der bliver knyttet endnu flere bånd, at vi får flere lokale kræfter inddraget: folkedansere, sportsudøvere, kor, orkestre, frimærkesamlere, ornitologer og også gerne skoler, ungdomsskoler, menigheder. Det er mangfoldigheden, der giver et vitalt samarbejde mellem de nordiske venskabsbyer – og en bred deltagelse giver god grobund for nye medlemmer til foreningen.

Selvfølgelig vil vi gerne beholde kommunerne i samarbejdet, men der, hvor kommunerne er vrangvillige, fortsætter vi festen. Vi har endnu ikke hørt om en fest, der er sluttet eller blevet dårligere, fordi den vrangvillige gik hjem. Tværtimod! Så giv det en chance. Foreningen NORDEN er jo, ikke overraskende, interesseret i det nordiske venskabsbysamarbejde. Vi har også forstået, at mange kommuner – på trods af kommunesammenlægninger – fastholder venskabsbysamarbejde. Nu er der ikke to kommuner, der handler ens i forhold til dette kommunale vindue til omverdenen. Nogle gør meget ud af det, andre mindre.

I Foreningen NORDEN ser vi jo store muligheder i venskabsbysamarbejdet – også i fremtiden, og også for den kommunale del. Flere kommuner kan godt se, at det nordisk sagtens kan være nyttigt kommunalt. Især kan fremsynede lokalpolitikere spare penge, ved at udnytte de nordiske muligheder. På det kommunale område kunne der spares på udviklingen inden for miljøindsatsen ved at samarbejde over grænserne i de nordiske venskabsbyer og ikke tro, at man altid selv er bedst. Alle udvikler kommunale klimamål – også i de andre nordiske lande. Ligeledes inden for kommunernes sociale område, på ældreområdet, sundhedsområdet, på skoleområdet og integrationsområdet er der noget at hente. En veltilrettelagt og seriøs indsats med udveksling af kommunale medarbejder og derigennem sikringen af overførsel af erfaringer på de nævnte områder kan skabe gode ændringer på kommunernes økonomiske bundlinje. Vi taler jo dog om sammenlignelige størrelser, når vi taler nordisk. Vi bygger på den samme samfunds- og velfærdsmodel. Og det kan jo – selv om det næsten lyder usandsynligt! – godt være, at en svensk, norsk, finsk eller islandsk kommune har nogle best practices på nogle områder, der kan sikre bedre velfærd for færre penge.

Norden fylder mere og mere i den politiske debat. Det skyldes ikke mindst de problemer, som andre internationale strukturer oplever i disse år. Krisen har sammen med globaliseringen ændret dagsorden mange steder, men meget tyder på, at krisen har haft en gunstig virkning på samarbejdet i Norden. De nordiske lande har meget sammenlignelige samfundsopbygninger, og der ligger et uudnyttet potentiale for at skabe nordiske løsninger der på mange områder kan sikre samme eller bedre velfærd for færre penge. En bedre udnyttelse af ressourcerne er jo et omdrejningspunkt i en tid, hvor vi vil det hele, men pengene ikke rækker. Her giver Norden muligheder, også på kommunalt plan.

Vi har selvfølgelig været i snæver kontakt med Kommunernes Landsforening om venskabsbysamarbejdet. Vi er også opmærksomme på, at KL ikke længere har en fast og systematisk opfølgning på de kommunale venskabsbyer, hvilket vi er kede af samtidig med at vi godt forstår, at der skal spares. Vi følger jo området, men har desværre ikke ressourcerne til at følge den offentlige del så tæt. Vi har tilbudt KL, at vi meget gerne vil udvide vores arbejde med en servicering af kommunerne. Både på ideplanet og med faktuelle oplysninger, herunder opdaterede oversigter over de kommunale venskabsbyforbindelser. Vi mener, at en kommunal venskabsbykonference hvert andet år, en løbende opdatering af venskabsbyoversigten, lidt rådgivning og idegivning vil kunne give en saltvandsindsprøjtning til kommunerne.

Nordisk venskabsbysamarbejde skal ikke mindst styrke de folkelige kontakter. Tag gerne et tema, det være sig om sport, slægtsforskning, kultur, historie, kunstudstilling, kirkekoncert, musik, teater, dans, frimærker, sprog, nordiske værdier i det europæiske samarbejde, livsvilkår i de nordiske samfund eller andre samfundsforhold fx den aktuelle klima og miljøproblematik. Samarbejde i konference-, seminar-, festival- eller messeform. Samarbejde med flere lokale folkelige foreninger. Arbejde for at få flere lokale støttemedlemmer. Samarbejde med lokale biblioteker, organister, præster, kor, museer, folkedansere, spejdere, uddannelsesinstitutioner, social- og sundhedsområdet, erhvervsvirksomheder, ældreråd. Etablering af NORDEN-afdelinger i alle nordiske kommuner med velfungerende nordisk venskabsbysamarbejde. Etablering af lokal venskabsbykomité med kommunalbestyrelsesmedlemmer og brugere, herunder Foreningen NORDEN. Etablering af lokalt kulturelt samråd. Udveksling af journalister og journalistelever mellem lokale medier i venskabsbykredsen. Udveksling af unge mellem venskabsbyerne gennem Nordjobb. Venskabsbypas med rabat til transporter, overnatninger og seværdigheder. Sommerhusudlejning i venskabsbyer for medlemmer med rabat. Boligbytte på venskabsbyplan. Fremstilling af postkort med motiver fra venskabsbykæden. Udarbejdelse af lokal kultur- og fritidsguide. Tilrettelæggelse af fællesnordiske aktiviteter som f.eks. kursus/lejrskoler/erhvervspraktikordninger for forskellige medarbejderkategorier i privat eller offentligt regi, f.eks. brandmandsøvelser. Foreningens skolearbejde i et venskabsbynetværk. Hjemmeside om nordisk venskabsbysamarbejde og andet internetsamarbejde. Kursus i vejledning i fondssøgning, pressekontakt og samarbejde med Foreningen NORDENs støtteforeninger. Fotokonkurrence efterfulgt af vandreudstilling. Samarbejde med nordiske ambassader – gensidige besøg. Arrangementer i forbindelse med nordiske højtider og nationale dage med indslag af sang, dans, mad og drikke. Foreningen NORDEN er parat til at gøre en forskel. Vi skal bare have overbevist kommunalpolitikkerne om visdommen i opretholdelsen eller etableringen af det nordiske venskabsbysamarbejde. Og på nye måder – ikke kun kransekagemøder med hyggesnak, men et effektivt baseret samarbejde, der så medvirker til skabelsen af de folkelige kontakter. Det er ikke ideer, der mangler.